Vi siger ofte til vores kunder, at reel forandring starter på teamniveau, og at den sande værdi af en trivselsmåling ikke ligger i resultaterne i sig selv, men i det, man gør med dem bagefter.
Men gør det egentlig en forskel at arbejde videre med resultaterne?
Nu kan vi, på baggrund af to sammenhængende år med teamdata fra 20 organisationer på tværs af 8 brancher, sige med sikkerhed:
Ja. Teams, der laver en handlingsplan, oplever højere arbejdsglæde det efterfølgende år.
Gå til: |
Hvad tallene viser os
Vi har undersøgt, hvordan arbejdsglæde udviklede sig fra år 1 til år 2 for hundredvis af teams. Derefter sammenlignede vi de teams, der lavede en handlingsplan, med dem, der ikke gjorde.
Resultatet?
Teams, der tog handling, forbedrede deres arbejdsglæde.
Teams, der ikke gjorde, oplevede typisk ingen fremgang.
Nøglepointer fra dataene:
- Teams, der lavede en handlingsplan, havde større sandsynlighed for at se en stigning i engagement det efterfølgende år. Fx oplevede teams, der lå 10 point under gennemsnittet på arbejdsglæde i år 1 og lavede en handlingsplan, en stigning på +1,4 point året efter.
- Teams, der ikke lavede en handlingsplan, havde mindre sandsynlighed for at forbedre sig, og i mange tilfælde stod de stille eller faldt en smule det efterfølgende år.
- Den stærkeste effekt sås hos teams, der lavede en handlingsplan for første gang, hvilket viser, hvor kraftfuldt det første skridt kan være.
Kilde: Ennovas tværgående kundeanalyse – 20 organisationer, 8 brancher, 2 år
Effekten af handlingsplaner på arbejdsglæde
Hvorfor virker det? Klarhed, dedikation og opfølgning
At lave en handlingsplan er ikke bare en liste med to-dos. Det handler om at sætte retning, inddrage teamet og fastholde momentum.
Ud fra både erfaring og data kan vi se, at de teams, der rykker sig, er dem, der:
- Vælger et klart fokus
- Aftaler konkrete handlinger
- Og følger op
Denne struktur hjælper teams ikke kun med at reagere på målingens resultater, men også med at udvikle sig.
Især for teams med lave scores: Handling gør den største forskel
En af de mest markante indsigter fra analysen er denne:
Teams med lave engagement-scores oplevede den største fremgang, når de arbejdede aktivt med deres resultater.
Det fortæller os noget vigtigt:
Lave scores er ikke et nederlag, de er feedback.
Og når ledere tager den feedback alvorligt og handler sammen med deres teams, er forbedring ikke bare mulig. Den er sandsynlig.
Støt ledere med lave scores
Vil du vide, hvordan du bedst kan hjælpe ledere med at omsætte feedback til fremgang?
Indsigt alene skaber ingen fremgang
Det er helt afgørende at lytte til sine medarbejdere. Men lytning uden handling skaber ikke abejdsglæde.
Når organisationer giver plads til dialog og forpligter sig til forandring, lægger de fundamentet for reel forbedring team for team.
Dette bekræfter det, vi har set i praksis i mange år:
Handling gør forskellen.
kontakt osOmsæt indsigt til fremgang: start med dine teams
Teams med lave udgangspunkt kan rykke sig markant, når de handler. Se hvordan People Impact Platform hjælper med at omsætte resultater til reel forbedring.
|
