I dag er ESG og kundeoplevelse to sider af samme sag. Kun én ud af fem forbrugere tror på virksomheders bæredygtighedsløfter. Skepsissen handler ikke kun om klima, men også om medarbejdere, lokalsamfund og gennemsigtighed i ledelsen.
Derfor er ESG langt mere end en complianceøvelse. Det er fundamentet for kundernes tillid og tillid former hele kundeoplevelsen.
Kunder forventer mere end bæredygtigheds-løfter
Bæredygtighed er ikke længere blot samfundsansvar, det er en konkurrencefordel. I dag skelner kunderne ikke mellem dine ESG-indsatser og deres oplevelse af dit brand. De forventer handling, gennemsigtighed og konsistens.
Et godt eksempel er Patagonia. Deres Supply Chain Environmental Responsibility Program sporer energiforbrug, vand, kemikalier og udledninger på tværs af leverandører. I dag bliver over 90 % af deres produkter produceret på Fair Trade-certificerede fabrikker. Kunderne køber altså ikke bare en jakke, de køber ind i et bæredygtigt løfte, der er gjort til virkelighed.
Hvor står din virksomhed? Tjekker I bokse af, eller gør I bæredygtighed til en del af hele kundeoplevelsen?
Vil du se, hvordan tillid kan omsættes til konkret forretningsværdi? Læs vores blog: How to Build Customer Trust and Boost your ROI
Forstå kundernes forventninger gennem data
Kunder vælger brands, der afspejler deres værdier. Men hvordan finder du ud af, hvad der virkelig betyder mest? Svaret er data og kundeindsigter.
Se på to dimensioner:
- Vigtighed: Hvor meget påvirker bæredygtighed kundernes valg?
- Performance: Hvor godt leverer din virksomhed på disse forventninger?
En enkel vigtighed–performancematrix kan hjælpe. Når du plotter dine indsigter ind i skemaet, får du hurtigt øje på både dine styrker og dine blinde vinkler. Det giver et klart billede af, hvor du bør prioritere.
Klar til at handle på det, matrixen afslører?
Lær at stille de rigtige spørgsmål, der afdækker kundernes prioriteter som tillid, indsats og bæredygtighed i vores guide Crafting Engaging Customer Surveys.
Tillid er den nye valuta
Uden tillid falder kundeoplevelsen fra hinanden. Med tillid vokser loyalitet, kunder anbefaler dit brand, og relationerne bliver stærkere.
Vil du dykke dybere ned i “S’et” i ESG? Så læs vores blog How to Measure and Report on the 'S' in ESG.
ESG som accelerator for kundeoplevelsen
Bæredygtighed handler om mere end at reducere udledninger. Det handler om at skabe meningsfulde og konsistente møder med kunderne.
Og effekten er tydelig: Ennovas undersøgelser viser, at virksomheder, der leverer stærkt på ESG, opnår målbare gevinster i både kundeloyalitet og forretningsresultater.
Stærk ESG-performance kan give:
- Stærkere brandloyalitet: Kunder støtter aktivt brands, der deler deres værdier.
- Operationel effektivitet: Bæredygtige praksisser kan strømline processer og forbedre servicekvalitet.
- Dybere engagement: Transparente og purpose-drevne brands skaber langvarige relationer.
Integrér ESG i kundestrategien og vind kundernes tillid
For at komme videre fra ren compliance og gøre bæredygtighed til en reel konkurrencefordel bør virksomheder:
- Måle og handle på ESG-performance: Brug data til at spore fremskridt og prioritere indsatsen.
- Indlejre bæredygtighed i brandløftet: Vis kunderne, at ESG ikke er et sideprojekt, men en del af jeres identitet.
- Vær gennemsigtig og underbyg det med solid governance: Kunder kan se forskel på reel effekt og greenwashing. Governance er det, der gør gennemsigtighed troværdig, fordi det skaber klare rammer for ansvar og etiske standarder. Novo Nordisk sætter barren højt. Deres årlige Corporate Governance Report beskriver tydelige ansvarsstrukturer, følger de danske anbefalinger for god selskabsledelse og viser et stærkt fokus på forretningsetik. Den grad af åbenhed beroliger kunderne og viser, at bæredygtighed er mere end PR.
- Tilpasse indsatsen ud fra kundeindsigter: Brug feedback til løbende at udvikle og forbedre jeres ESG-indsats.
Bæredygtighed: Nøglen til tillid, loyalitet og vækst
Bæredygtighed er ikke længere en trend, det er fundamentet for kundetillid, loyalitet og langsigtet vækst.
Så hvad er næste skridt? De virksomheder, der lytter til kunderne, handler på data og integrerer ESG i brand og strategi, vil stå stærkest – og sætte standarden for fremtidens kundeoplevelser.
Det egentlige spørgsmål er ikke, om bæredygtighed betyder noget. Det er: Hvor effektivt bruger du det til at skabe tillid, værdi og stærkere relationer?
Din ESG & CX-tjekliste: Fra intention til handling
Sådan sikrer du, at ESG ikke bare er en plan, men en integreret del af kundeoplevelsen:
Forstå, hvad der betyder mest for kunderne
- Indsaml data om, hvordan bæredygtighed påvirker deres valg.
- Brug surveys, interviews eller ESG-specifikke CX-målinger.
- Kortlæg vigtighed vs. performance på ESG-områder med matrixen ovenfor.
Analyser din nuværende ESG-performance
- Se på jeres initiativer med kundernes øjne
- Sammenlign interne ESG-data med ekstern feedback
- Find hullerne i de områder, kunderne prioriterer højt.
Definér din ESG-CX-strategi
- Prioritér de ESG-faktorer, der betyder mest.
- Integrér ESG-budskaber i din brandfortælling.
- Skab kundeoplevelser, der afspejler jeres værdier.
Kommunikér autentisk
- Vær åben om jeres fremskridt, ikke kun jeres mål.
- Underbyg påstande med fakta og undgå greenwashing.
- Del historier, der viser, hvordan indsatsen gavner både mennesker og planet.
Overvåg, lær og tilpas
- Indsaml feedback løbende.
- Brug vigtighed–performancematrixen til at styre beslutninger.
- Tilpas ESG- og CX-strategien i takt med nye indsigter.
Gør ESG til en kundeoplevelsesfordel
Kunder ser ikke en skillelinje mellem ESG og kundeoplevelse, og det bør du heller ikke.
De virksomheder, der vinder, er dem, der gør bæredygtighed til en levet virkelighed - ikke bare en rapport.
Hos Ennova hjælper vi organisationer med at forbinde ESG med kundeoplevelsen. Så kan du opbygge tillid, der holder, og relationer, der vokser.
kontakt osVil du vide, hvordan dine kunder oplever jeres ESG-indsats i praksis?
Hos Ennova hjælper vores CX-eksperter dig med at kortlægge kundernes forventninger, benchmarke jeres performance og designe feedbackstrategi, der bygger tillid og styrker relationen. |
