Skip to content
featured image

Psykologisk tryghed er det, der gør det muligt for medarbejdere at dele idéer, indrømme fejl og udfordre status quo uden frygt for negative konsekvenser.

Men hvordan omsætter man det til praksis? Én undervurderet måde er at bruge opfølgningen på medarbejderundersøgelsen som et struktureret rum for åben dialog og tillid.

I denne artikel ser vi på, hvordan ledere kan bruge netop det, én samtale ad gangen.

 


Hvad er psykologisk tryghed? 

Psykologisk tryghed er, når medarbejdere føler sig trygge nok til at sige deres mening uden frygt for negative konsekvenser. De stiller spørgsmål. De indrømmer fejl. De udfordrer status quo, fordi de ved, at de bliver mødt med nysgerrighed frem for fordømmelse.
Når psykologisk tryghed er til stede, styrkes læring, innovation og samarbejde.

 

Human illustrations_teamtalk_employees in a team talking

 


Derfor er opfølgningsmødet et godt sted at starte

 

Amy Edmondson, professor i ledelse og organisationsadfærd på Harvard Business School, har vist, hvor vigtig psykologisk tryghed er for organisationers succes. Men hvordan styrker man psykologisk tryghed i sin organisation? Og hvad gør man, hvis kulturen ikke naturligt inviterer til at tale åbent om fejl og usikkerhed?

Opfølgningsmødet efter medarbejderundersøgelsen er en træningsbane. Det giver lederen mulighed for at øve sig i at skabe et rum, hvor alle føler sig trygge ved at sige deres mening, og det styrker medarbejderengagementet.


"Den grundlæggende færdighed er at vise ægte interesse for andres svar."

Amy Edmondson,
Professor i Leadership and Organizational Behavior, Harvard Business School

Når medarbejdere besvarer en medarbejderundersøgelse, deler de noget reelt: deres egne oplevelser. De forventer, at nogen tager det alvorligt. Forestil dig, at du stillede dine medarbejdere de samme spørgsmål direkte. Ville du bare gå væk uden at reagere? Selvfølgelig ikke. Du ville lytte og gå i dialog.

Derfor er opfølgningsmødet en mulighed for at vise, at du er oprigtigt interesseret, ikke kun i dataene, men i menneskene bag.

 

Case: Et dialogmøde i Birgittes team

I Birgittes team sidder seks medarbejdere rundt om et bord. Der er sat to timer af til at gennemgå resultaterne fra den seneste medarbejderundersøgelse.

Birgitte åbner mødet: “Jeg håber, at I hver især vil dele, hvad I ser og tænker. Jeg er nysgerrig på at forstå, og i dag vil jeg primært lytte.” Samtalen flyder let, indtil emnet arbejdspres kommer op. Teamets yngste medarbejder fortæller, at hun føler sig overvældet af ansvar. Mens hun taler, begynder hun at græde.

Birgitte ser tydeligt utilpas ud. Hun bladrer i sine papirer, flytter sig i stolen og siger ingenting. Da samtalen bevæger sig videre, ændrer hendes adfærd sig. Hun begynder at afbryde med kommentarer som “Nu må du jo forstå, at…”

Efter mødet tænker Birgitte: “Jeg forstår ikke, hvorfor hun græd. Det virker så uprofessionelt. Og hun siger, at hun føler sig alene, men jeg sad jo lige ved siden af hende!”

 

Hvad kunne Birgitte have gjort i stedet?

Casen viser en klassisk udfordring: En leder står over for følelser og reagerer instinktivt med forsvar i stedet for at forblive nysgerrig.

Så hvad skulle Birgitte have gjort i stedet?

  • Bliv i lytterollen. Når en medarbejder viser sårbarhed, er det en mulighed for at vise, at du tager det alvorligt. En god strategi er at gentage og bekræfte det, medarbejderen siger: “Det lyder som om, du har oplevet et stort pres. Kan du fortælle mig mere om det?”

  • Undgå defensive reaktioner. Når Birgitte føler sig kritiseret, kunne hun i stedet  for at gå i forsvarsmode have spurgt:“Jeg vil gerne forstå det bedre. Kan du uddybe?” Og mén det.

  • Brug pauserne aktivt. Hvis følelser fylder meget i et møde, kan en kort pause give plads til refleksion, inden du svarer.

vector-illustration-pulse-of-nordic-workplaces

Tryghed er en forudsætning for performance

Se hvordan nordiske virksomheder arbejder systematisk med kultur, feedback og relationer.

 

Tre ting du kan gøre efter din næste måling

Her er tre konkrete skridt, du kan tage allerede i dag:

  1. Åbn din næste dialog med: “Jeg er her for at lytte. Hvordan oplever I det?” Og vær stille længe nok til, at nogen svarer. 

  2. Hvis sårbarhed dukker op, så skift ikke spor. Sig: “Det vil jeg gerne forstå bedre. Kan du uddybe?”

  3. Øv dig i at rumme ubehag. Tag en kort pause, hvis følelserne fylder, og vende derefter tilbage med en nysgerrig tilgang

Det er færdigheder, man kan lære. Jo mere konsekvent ledere træner dem i strukturerede rammer som opfølgningsmødet, desto mere naturligt dukker de op i hverdagens samtaler.

 

FAQ om psykologisk tryghed på arbejdspladsen

Hvad er psykologisk tryghed på arbejdspladsen? Psykologisk tryghed er en fælles overbevisning i et team om, at det er trygt at sige noget, der ellers kan føles socialt risikabelt: at stille spørgsmål, indrømme fejl eller udfordre en idé uden frygt for ydmygelse eller straf. Begrebet er defineret og udforsket af Amy Edmondson, professor på Harvard Business School, som har vist, at psykologisk tryghed kan forudsige læring og performance i teams. Psykologisk tryghed handler ikke om at være komfortabel eller undgå konflikter. Det handler om at skabe betingelserne for, at ærlige og konstruktive samtaler kan finde sted.
Hvordan opbygger man psykologisk tryghed i et team? Psykologisk tryghed opbygges gennem konsekvent lederadfærd over tid, ikke gennem et enkelt initiativ. Grundlaget er en leder, der møder ærlighed med nysgerrighed frem for forsvar, anerkender det, de hører, og modstår trangen til at forklare eller retfærdiggøre sig, når en medarbejder giver udtryk for frustration. Opfølgningsmødet efter medarbejderundersøgelsen er et særligt godt sted at træne disse færdigheder, fordi det skaber et struktureret og forventet rum for netop denne type samtale.
Hvorfor er psykologisk tryghed vigtig for medarbejderengagement? Psykologisk tryghed og medarbejderengagement hænger tæt sammen. Når medarbejdere føler sig trygge ved at sige deres mening, er de mere tilbøjelige til at sige til i tide, bidrage med idéer og investere sig i teamets mål. Det er alt sammen adfærd, der styrker engagementet. Teams uden psykologisk tryghed har en tendens til at undertrykke problemer, undgå ærlig feedback opad i systemet og miste engagementet i stilhed. Forskning fra Edmondson og andre viser, at psykologisk tryghed ikke kun hænger sammen med trivsel, men også med målbare resultater som læring, innovation og fastholdelse.
Kan man måle psykologisk tryghed? Ja. Psykologisk tryghed kan indgå som en selvstændig dimension i jeres medarbejderundersøgelse sammen med områder som stress, meningsfuldhed og work-life balance.
Hos Ennova hjælper vi organisationer med at designe en spørgeramme, der viser, hvor trygge medarbejderne føler sig ved at sige deres mening, være uenige og rejse bekymringer.
Resultaterne præsenteres på team- og lederniveau. Det gør det muligt at se, hvor den psykologiske tryghed er lav, og give ledere målrettet vejledning i, hvor de skal sætte ind.
For måling uden opfølgning ændrer ingenting. Derfor er medarbejderundersøgelsen altid startpunktet, ikke slutpunktet.

 

Kontakt os
Vil du øge psykologisk tryghed?

Skab rammen – og mål om den fungerer.

avatar
Vibeke Follmann
Vibeke er erhvervsantropolog og ledelseskonsulent, der styrker HR og virksomhedskultur med en systemisk og anerkendende tilgang for høj medarbejdertilfredshed.