Lyt til kunderne: Sådan skærpede SinoScan sin strategi med kvalitative kundeindsigter
SinoScan er en global partner inden for produktudvikling, design, engineering, sourcing og produktion. Virksomheden hjælper kunder med at tage idéer hele vejen til færdige produkter. Med rødder i Danmark og produktionskapacitet i både Europa og Asien samarbejder SinoScan tæt med industrielle kunder om at levere løsninger, der kan skalere – og som altid leverer på kvalitet og driftssikkerhed.
www.sinoscan.dk
Globale forsyningskæder er under pres som aldrig før – fra geopolitiske spændinger, stigende bæredygtighedskrav og skarpere fokus på omkostninger. For SinoScan, der er en dansk virksomhed med speciale i produktudvikling, sourcing og produktion i både Europa og Kina, var spørgsmålet enkelt: Hvad er det egentlig, vores kunder lægger vægt på?
Sammen med Ennova gik SinoScan et skridt videre end de klassiske tilfredshedsmålinger. De lyttede til kundernes stemme, og gjorde den til strategisk kompas gennem kvalitative kundeindsigter.

Når det er vigtigere end nogensinde at kende sine kunder
I globale forsyningskæder kan udfordringer på makroniveau hurtigt få konkrete konsekvenser. For SinoScan var det ikke længere en teoretisk risiko. Geopolitisk ustabilitet, nye ESG-regler og voksende krav til effektivitet betød, at virksomheden havde brug for mere end NPS og tilfredshedsundersøgelser.
Tallene kunne vise hvordan kunderne havde det, men ikke hvorfor. Og netop det ”hvorfor” var blevet forretningskritisk:
- Hvilken rolle ønsker kunderne, at SinoScan spiller i deres fremtidige forsyningskæder?
- Og hvordan skal de forventninger omsættes til konkrete strategiske valg?
For at gå fra antagelser til reel indsigt valgte SinoScan at samarbejde med Ennova om et studie baseret på kvalitative kundeundersøgelser.
"Samarbejdet med Ennova gav os en fælles forståelse af vores kunders behov og fremtidige retning. Vi ser allerede bevis på, at vores strategiske tiltag er på linje med det, der betyder mest for vores kunder."

Kvalitative kundeinterviews som strategisk GPS
I samarbejde med Ennova gennemførte SinoScan en kvalitativ kundestudie baseret på dybdegående interviews med nøglekunder. Samtalerne afdækkede blandt andet:
- Hvad kunderne er optaget af lige nu, og hvad der holder dem vågne om natten
- Hvordan de vurderer både nuværende og fremtidige leverandørrelationer
- Hvilken rolle innovation, omkostningsstyring og compliance spiller i deres valg
Ennovas rådgivere stod for interviewene, samlede trådene og omsatte dem til klare strategiske kundeindsigter. Resultatet var et helhedsbillede, som gav SinoScans ledelsesteam en dybere forståelse af, hvad der driver kundernes beslutninger både i dag og i morgen.
Gør kundeindsigter til din strategiske fordel
Ligesom SinoScan oplever mange virksomheder, at klassiske CX-målinger ikke er nok. Hvis du vil stå stærkt i en tid med geopolitiske skift, stigende ESG-krav og voksende effektivitetspres, har du brug for dybere indsigt i, hvad der driver dine kunders beslutninger.
Med Ennovas CX-løsninger kan du komme bag tallene, finde hvorfor og omsætte kundeindsigter til konkrete, handlingsrettede strategier.
Fra indsigt til handling og en mere robust strategi
Studiet pegede på fire centrale temaer:
- Robuste forsyningskæder: Kunderne er i stigende grad bekymrede for produktion i Kina og søger leverandører, der kan reducere geopolitisk risiko.
- ESG og regulering: Bæredygtighedskrav og EU-lovgivning hæver standarden for alle leverandører
- Pris kontra kvalitet: Kunderne forventer fortsat konkurrencedygtige priser, men accepterer ikke længere kompromiser på kvalitet eller leveringssikkerhed.
- Automatisering og effektivitet: Kunderne vil have partnere, der kan understøtte smartere produktion og højere produktivitet.
Indsigterne satte retningen for SinoScans næste skridt især to strategiske prioriteter:
- At mindske afhængigheden af Kina ved at opbygge mere sourcing- og produktionskapacitet i Europa
- At styrke innovationen gennem et dedikeret team i Danmark målrettet europæiske kunder
Vigtigt var det også, at disse kundeindsigter ikke blev i direktionen. Med Ennovas hjælp blev resultaterne kommunikeret klart og konsekvent på tværs af organisationen. På den måde fik alle en fælles forståelse og en tydelig retning baseret på kundernes stemme frem for antagelser.
We areWe are Empowering.
Want to see how our employee experience platform works – live? Contact us today to schedule a no-obligation session with one of our specialists. You will get a personalized tour of the platform and can get an idea of whether our solution is the right fit for you.
View our Other Success Stories

See how Nordstern tackled exponential growth with innovative engagement tools, fostering a culture of well-being and high employee satisfaction.
View case study
See how Danish design company Fredericia Furniture used Ennova's solution to conduct their first-ever customer survey - with impressive results.
View case study
