<img height="1" width="1" style="display:none" src="https://www.facebook.com/tr?id=307948614421711&amp;ev=PageView&amp;noscript=1">

Når en afsporet kultur viser sit grimme ansigt

Forfatter - Stephanie Semay Bäckström, Lærke Gelineck Berg & Morten Hartvig Berg

Ofte er det APV’en der afslører en afsporet kultur ift. sexisme. Her ser vi ofte ledere, der går i flyverskjul med udtalelser som ”Tallene er ikke repræsentative – jeg har aldrig set eller hørt det – nogen må være lidt for følsomme!?”. En naturlig forsvarsmekanisme, da det absolut ikke er behageligt at skulle forholde sig til råddenskab i egne rækker. Læs med og få tips til hvad du som leder kan gøre.


Vi kunne starte med fejlagtigt at antage, at når der kommer feedback på, at der er uønsket seksuel adfærd til stede – så bliver der gjort noget ved det. Ja, jf. ovenstående har du nok regnet ud, at selvom det burde hænge sådan sammen, er det desværre ikke virkeligheden. Der skal mere end politikker og halvhjertede punkter på dagsordenen til for at få bugt med en afsporet kultur. Det kan vi også se, når vi ser på hele samfundsdebatten om emnet, (se fx ”322 kvinder står frem: Sexisme, seksuel chikane og magtmisbrug er overalt i vores samfund, også i de politiske partier”, bragt i Politikken d. 25. september 2020). Skal der ske reel forandring er det den hårde vej – ved at arbejde med kulturen!

Samfundsmæssige normer – hvorfor er det så svært?

Kultur opererer på forskellige niveauer i samfundet, der er indbyrdes forbundne, og vi stræber efter mønstre og integration, da vi ikke bryder os om at stå udenfor fællesskabet (Mowles, C., 2016, Ledelse i usikkerhed). Indenfor et fagområde kan kulturen være ”Du skal kunne klare mosten”. Hvis denne faggruppe er stærkt repræsenteret i samarbejde med andre fagpersoner, smitter kulturen.

Når kulturen er afsporet, er der fælles forståelser og antagelser, som skal gøres tydelige, derefter aflæres og herefter skal nye måder at samarbejde på læres, (Kurt Lewin i Duus, G.,Husted, M., Kildedal, K., Laursen, E., Tofteng, D. red., 2012, Aktionsforskning). For at vi kan komme til at tale om forståelser og antagelser, er det vigtigt, at der etableres psykologisk sikkerhed og en kultur, hvor man føler sig tryg til at give feedback og sige fra når nogen eller noget overskrider ens grænser, (Bäckström & Berg, 2021, Få gang i den feedback der gør dig til en bedre leder, Mandag Morgen). Psykologisk sikkerhed er troen på, at man ikke bliver straffet eller ydmyget for at tale om sine oplevelser eller fejltrin, (Edmonson, A., 2018, The Fearless Organization).

Hvordan afdækker vi sexismen?

De lovpligtige APV’er giver som oftest delvis indsigt i problemets omfang, men hyppigere og mere detaljerede målinger, giver organisationen et bedre udgangspunkt og sender et signal til medarbejderne om, at emnet prioriteres og tages alvorligt. Med en fortrolig medarbejdermåling kan man afdække både krænkende seksuel adfærd, men også hvorvidt medarbejderne oplever en generel kønsdiskrimination i fx processer, forfremmelser eller anerkendelse. Dette er det mest oplagte sted at starte for at få en idé om problemets omfang – hvis der overhovedet er et problem.

Der er brug for at skræddersy indsatserne til situationen. Fx om krænkeren(ne) er en kollega eller en leder/ samarbejdspartner/ kunde/ borger. Der er også forskel på, om det foregår fra mange til én– hyppigt eller sjældent - er berøring eller verbalt og hvad den krænkede har forsøgt at gøre derefter, samt hvordan dette blev modtaget. Derfor er det også vigtigt at disse nuancer bliver fanget i en medarbejdermåling.


Sexisme er kort og godt en fordom eller diskrimination på baggrund af køn, (se fx ”322 kvinder står frem: Sexisme, seksuel chikane og magtmisbrug er overalt i vores samfund, også i de politiske partier”, bragt i Politikken d. 25. september 2020). Vi ved generelt at kvinder er mere udsatte end mænd, når det kommer til krænkelser:

Krænkelser 2021. Mobning, uønsket seksuel adfærd og vold og trusler, fordelt på køn

 
Den kønsmæssige ubalance afspejler sig også ved at andelen af kvinder, der har været udsat for uønsket seksuel adfærd, stiger fra 12 til 17%, hvis vi kun kigger på dem under 45 år. 6% af alle kvinder arbejder i dag på en arbejdsplads, hvor de har været udsat for seksuelle krænkelser (Data indsamlet af Ennova i Q1 2021, n = 557). Derved er der her potentielt også en tematik i at få sagt fra overfor en krænkende kultur. Dog er dette ikke ens betydende med, at sexisme primært handler om krænkelser af kvinder.

Du har som leder en særlig rolle

Det er vigtigt at ledere forstår deres magtposition og påvirkning på afdelingen, og derved mindsker risikoen for at udvise en adfærd, der opfattes som krænkende. Fx skal en leder ikke joke med at: ”Sexchikane er bare et skulderklap, der sidder lidt for lavt! ”. Ledere bør være meget opmærksomme på eget sprog og evt. også trænes i håndtering af konfliktoptrappende og konfliktnedtrappende kommunikation, psykologisk sikkerhed, håndtering af konflikter og svære samtaler. Derudover kan det være en fordel at have ledernetværk eller en coach at sparre med om sin egen rolle i afdelingen.

Mens strukturel sexisme kræver en indsats på tværs af organisationen, så har den nærmeste leder det primære ansvar når medarbejdermålingen afslører uønsket seksuel adfærd. Dette er den mest alvorlige afart af sexisme og bunder i en afsporet kultur. De færreste tager på arbejde med et mål om at krænke andre - alligevel sker det igen og igen. Krænkende adfærd er et problem for både den der oplever sig krænket, den der krænker, arbejdspladsen og kollegaerne der er vidne hertil. Alle har pligt til at forebygge sexisme – herunder krænkende adfærd – men lederen gå forrest.

Det fælles tredje - dialogen om hvordan vi er sammen

De fleste ledere og medarbejdere ved, at deres organisation har en politik på området, men hvad der står i den, er det de færreste der ved. Hvis der er en organisatorisk indsats, så er det ofte politikken og retningslinjerne der bliver gennemgået – og så er det det! Det er ikke godt nok! 

Vi kan starte med at tale om den politik, der er og hvordan denne helt reelt udspiller sig i vores hverdag. Hvordan ville den uønskede seksuelle adfærd – eller sexisme se ud, hvis vi oplevede den hos os? En anden hjælpsom vej at gå er at spille et dilemma-spil, hvor vi taler om det fælles tredje i stedet for at komme til at tale om situationer på arbejdspladsen, hvor man får udstillet sig selv eller hinanden - igen for at opbygge den psykologiske sikkerhed. Dilemmaspillet faciliterer derved en dialog om vores forskellige oplevelser af og grænser for, hvad vi oplever som acceptabel adfærd. Spillet tydeliggør vores egen og kollegaernes adfærd og holdninger.

Eksempler på sexisme fra dilemmaspil

  • Seks personer spiser frokost. Peter siger til Susanne: ”Lidt læbestift ville klæde dig, så du kunne ligne hende, der er på plakaten bag ved dig”. De andre griner. Hvad kan Susanne gøre? Hvad kan kollegaerne gøre?
  • I en vuggestue er det naturligt at give kram til børnene, når de er kede af det. Søren bryder sig ikke om, at hans kollega Frida giver ham kram, når han møder på arbejde – og i løbet af dagen nusser ham på ryggen, når de står i køkkenet.
    Hvad kan Søren gøre? Hvad kan kollegaerne gøre?
  • Anna oplever, at hendes chef Claus ofte kigger på hendes krop, når de sidder i møder. Anna tænker meget over ikke at have udfordrende tøj på arbejde. Hvad kan Anna gøre?

Det er afgørende, at du som leder sætter en proces i gang, hvor man kan SE reelle handlinger og ændringer. Hertil er det vigtigt, at du:

  • Har styr på regler og retningslinjer
  • Adskiller intern og ekstern indsats
  • Ser HR og Samarbejdsudvalg som vigtige ressourcer

Og slutteligt: Som du kan se af ovenstående proces, er der ikke fokus på krænkeren – eller den krænkede – men på den samlede kultur og hvordan der kan arbejdes i samlet flok for at forbedre den.

For det handler i alt sin enkelthed ikke om enkeltpersoner – og det er fejlslagent, hvis leder begynder at gå på heksejagt efter netop enkeltpersoner i denne type processer. Det ser vi desværre ofte – et simpelt og meget velmenende råd herfra er at ændre strategi og fokus i kikkerten til at zoome ud på kultur frem for ind på individer.

En case

I en international virksomhed havde 4 % af medarbejderne oplevet sexisme enten fra en kollega eller en leder. Størstedelen havde oplevet det mere end en gang. I en afdeling planlagde lederen følgende proces:

  • Træning af sig selv og sine teamledere i både hvilken rolle de spiller i at arbejde med kulturen, at håndtere sexisme – samt blive opmærksom på magtbalancen og hvordan de kan og ikke kan agere som ledere.
  • Aktivering af medarbejdere forud for workshop hvor de alle så videoer, læste artikler og deltog i quizzer for at informere – og åbne op for sproget omkring sexisme på en konstruktiv måde.
  • Workshop med åben dialog om hvad sexisme er, og dialoger om konkrete dilemmaer fra et dilemmaspil og drøftelser af god praksis og tiltag for at ændre kulturen fremadrettet. Desuden blev rollen som vidne berørt – herunder det ansvar man som vidne har for at reagere på sexisme.
  • Aktivering af medarbejdere efter workshop hvor alle tænkte over, hvad de tog med sig og hvad de kunne ønske sig, at både ledere og medarbejdere skulle have mere fokus på i fremtiden.
  • Løbende opfølgende arbejde igennem workshops, dialoger i afdelingen og 1:1 – hvor den enkelte havde mulighed for at få luftet egne tanker om det, hvis det var

Artikel bragt første gang i magasinet 'Ledelse i udvikling' nr. 3 2021 - udgivet af Dansk HR

Forfattere


laerke_gelineck_berg

Lærke Gelineck Berg

Senior Leadership Consultant,
Leadership & Team Development

 

Stephanie Semay Bäckström

Stephanie Semay bäckström

Director, Leadership & Team Development 

 

morten_hartvig_berg

Morten Hartvig Berg

Head of People Insights, Business Development

Stephanie Semay Bäckström, Lærke Gelineck Berg & Morten Hartvig Berg
Forfatter

Stephanie Semay Bäckström, Lærke Gelineck Berg & Morten Hartvig Berg

Stephanie Semay Bäckström er Director, Leadership & Team Development. Hun arbejder med organisationsudvikling, evaluering, proceskonsultation, coaching og kreativitetsledelse. Lærke Gelineck Berg er Senior Leadership Consultant i Leadership & Team Development. Hun hjælper virksomheder med at omsætte indsigter fra trivselsmålinger og kundemålinger til vedvarende forandringer. Morten Hartvig Berg er Head of People Insights og og fungerer bl.a. som rådgiver for de kunder, der anvender vores employee journey-koncepter.